I Tårnhusene bliver du og din familie en del af et større kvarter, som Byhusene også ligger i. Med de charmerende rækkehuse og deres private frugthaver til nabo, har I den perfekte ramme omkring et levende og trygt socialt liv for samtlige familiens medlemmer. Hvor børnene kan lege på kryds og tværs og nemt nde ud og hjem igen via stisystemerne. Hvor alle kommer hinanden ved og bliver en del af et lokalt byfællesskab.
Tårnene kommer til at ligge i Arenakvarterets smørhul, hvor der hverken er langt til København K, til indkøb eller naturen. Langs kvarteret løber en rolig kanal, og en fælles lege- og opholdsvej binder rækkehuse og tårne sammen.
Når du går ud gennem din hoveddør med børnene i hænderne, kan I på få minutter komme til børnehave, skole eller en af områdets legepladser. I haven omkring Tårnhusene kan I få pulsen helt ned, lære naboer at kende over grillen og plukke kirsebær og æbler fra frugttræerne.
Med 140 indkøbsmuligheder i Field’s shoppingcenter er der aldrig langt til en liter mælk eller nye løbesko. Og ved at følge Byfælleden, kan I enten komme til den planlagte metrostation, som ligger tæt ved Tårnhusene, eller til Amager Fælled, hvor græsset altid må betrædes, leges og løbes på.
Når I gerne vil have endnu flere butikker, cafeer og biograf- lm at vælge imellem, er det bare at stige på metroen, som i løbet af få minutter tager jer til København K.
I Arenakvarteret nder I den kombination af byliv, natur og fællesskab, som gør hverdage sjovere og nemmere.
Læs meget mere om området på www.orestad.dk.
Arenakvarteret
Arenakvarteret er ideelt
til sportsglade børn og voksne. Med en størrelse som Rådhus- pladsen har det lokale Plug
N Play-område baner til bl.a. boldspil og parkour. Brug det selv eller sammen med dine holdkammerater i en af de mange sportsklubber, der er tilknyttet de professionelle baner.
Du kan også vælge
at bruge de lokale tness- klubber og golfanlægget eller løbe mod Fælleden.
Fra 2016 kan du suse af sted
i områdets nye skøjtehal, der bliver bygget ved Royal Arena.
Tårnhusene
Tårnhusenes koncept er udviklet af hele to anerkendte tegnestuer. Holscher Nordberg Arkitekter og Adept har samarbejdet om at nde frem til husets nytænkende form og usædvanlig godt udnyttede kvadratmetre.
De tre tårne, der er en del af Tårnhusene, har hver 24 lejligheder og penthouselejligheder, som er 77-145 kvm, fordelt på 3-5 værelser. Alle har altan eller tagterrasse, der vender mod solen og kvarterets smukkeste udsigter. De højest beliggende boliger breder sig over 7. og 8. sal, og i stueetagen følger en privat terrasse med.
Amager Fælled
Den store Fælled er hovedstadens urbane vildnis og din imponerende baghave. Intet andet sted
i Europa nder du et tilsvarende område så tæt på storbyen. Her er masser af vilde bær, hyggelige stier og gode vandpytter at hoppe i.
På Fælledens arealer er der fri leg og plads til at ride, cykle, lave bål, tage på picnic, lufte hund, bygge hule, samle bær eller bare puste ud i græsset.
Ud over brombær, stikkelsbær og skovjordbær kan du høste hyld, ramsløg, asparges og peberrod. Fra september kan du også nde de små gule havtorn, som gør sig godt i saft og desserter. Der er gode plukkesteder nok på Amager Fælled og planter at komme efter året rundt, så dit køkken kan dufte af søde bær om sommeren og af hjemmebrygget slåensnaps inden julefrokosterne.
Områdets høje bakke, der går under navnet ”Mount Anna”, giver en fantastisk udsigt over området og er som skabt til bakketræning.
På det lokale Naturcenter Amager, der er åbent for alle i weekender, helligdage og ferier, kan hele familien få inspiration til at nde svampe, låne udstyr til haletudsejagt eller overnatte i shelter. Tæt ved centeret er stalde, som tilbyder ridning for store og små hesteentusiaster.
Pasning og skoler
Ørestad har hele re vuggestuer og børnehaver i sikker gåafstand fra Tårnhusene. Alle har
fokus på bevægelse og bruger naturen, som er i området. Én er også certi ceret idrætsvuggestue.
I 2016 ytter den integrerede institution LilleArena ind i et nybygget hus, der ligger over for Tårnhusene. LilleArena har fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper – senere kommer endnu en børnehavegruppe til. Institutionen arbejder med pædagogisk idræt. Derfor bliver rummene indrettet, så børnene bliver inspireret til at løbe, lege og bevæge sig.
På LilleArenas udendørs område anlægges en legeplads på 1200 kvm, som strækker sig ud i Fælleden og må bruges af alle uden for institutionens åbningstid.
For de større børn har Ørestad en folkeskole og en friskole. Og lige præcis i Arenakvarteret vil der blive bygget en helt ny folkeskole med tilhørende idrætshal og særlig fokus på sport, bevægelse og friluftsliv.
Ørestad Gymnasium, der ligger i gåafstand fra Tårnhusene, er ikke bare Københavns mest søgte gymnasium, men hele Danmarks mest søgte. Her er ingen slidte bøger med æselører, da skolen er 100 procent digital og læsesto et derfor er e-bøger til iPad og computer.
Med fag som innovation og design, og en særlig pro l inden for medier, kommunikation og kultur, er der nok at vælge imellem for kommende studerende. Skolen er et alment gymnasium med 11 studieretninger inden for det naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske område.
Gymnasiet er tegnet af den anerkendte tegnestue 3XNielsen. Halvdelen af klasselokalerne har ingen vægge, og eleverne bliver undervist i store rum, der er opdelt af reoler. Tanken bag er, at det giver mere åbne og eksible læringsrum.